Lene Brandenborg

Byrådskandidat

Lene Brandenborg

VENSTRE KOLDING
Vi har brug for din støtte.
Så meld dig ind, støt Venstre, og
lad os kæmpe sammen.
Bliv medlem her.

Bliv medlem

Video

Mit navn er Lene Brandenborg, jeg er 47 år gammel og bor i Ferup. Jeg er gift med Jens og sammen har vi to børn på 15 og 18 år. Vi driver et mindre fritidslandbrug.

Jeg er uddannet landmand og senere jordbrugsteknolog, hvorefter jeg i en 10 årig periode arbejdede som konsulent inden for landbrugsrådgivningen. Mit nuværende job er underviser og uddannelseskoordinator på Dalum Landbrugsskole ved Odense, hvor jeg har været de sidste 11 år. Her underviser jeg primært studerende på Landbrugets Lederuddannelse i ledelse og kommunikation. 

Min fritid bruger jeg rigtig meget i foreningslivet, hvor jeg altid har været, og stadig er aktiv på flere fronter. Derudover kan jeg godt lide at bevæge mig i naturen – på enten cykel- eller vandreture.

Mine fokusområder:

Min styrke ved det kommende valg vil efter min overbevisning være lokalområdet, og mit kendskab hertil. Jeg vil arbejde for udvikling og liv i lokalområderne med særlig henblik på, at vi kan bevare børnehave/vuggestue, skole og fritidstilbud i områderne. Med et aktivt område følger dog også, at der er gode vilkår for erhvervslivet – det skal være et aktivt valg at lægge sin virksomhed i udkanten, fordi det giver mening for den enkelte, men også fordi det giver ekstra energi til et lokalområde. I den forbindelse også for landbruget – det giver sig selv vi har landbrugsvirksomheder i udkantsområderne, og disse virksomheder kan i den grad også være medvirkende til en samfundsmæssig gevinst. Skole og uddannelse kan i den sammenhæng også drage stor nytte af, at der ligger virksomheder i området.

Vækst og lokal forankring – at lokalområderne er medvirkende som et aktiv i kommunen. De skal være attraktive og der skal være gode boligmuligheder – for både den aktive børnefamilie og op til seniorer og ældre – det skal være muligt at leve et godt liv i udkanten af kommunen. 

Væksten (som både kan være virksomheder og borgere) kommer kun ved at gøre områderne populære og spændende. Der skal være noget at spille med, som fx de lokale skoler, som giver en tryg og god skolegang tæt på hvor man bor. Eller den fantastiske natur og alle de muligheder det kan give. 

Bæredygtige løsninger i hele kommunen – kommunen er kun en bæredygtig kommune, hvis alle områder tages med i overvejelserne. Det omfatter også mit særlige fokus på lokalområderne og deres trivsel. At der fx ikke altid er en universel måde at finde frem til, hvorvidt et lille lokalsamfund skal have en skole eller ej. Hvis et lille lokalsamfund ikke har en skole eller idræts tilbud, har den med stor sandsynlighed heller ikke attraktive boliger og et aktivt borgerskab. Der er ofte stor ansvarlighed forbundet med at være en del af et lille samfund – her er alle nødt til at bidrage, og det er der også noget bæredygtigt ved.