Deleøkonomi til Kolding – jatak!

Hvorfor skal vi alle have en trailer, en hækklipper, en sækkevogn, to biler eller bare en masse ting der samler støv. Det er ikke bæredygtigt, det skal vi have lavet om. Det er godt for miljøet at vi deles, vores økonomi forbedres, og så styrker det vores fællesskab, og det er jeg som formand for lokaldemokratiet særlig optaget af.

Bæredygtighed er en vigtig faktor og dagsorden på mange områder, og mange kender endnu ikke rigtig til begrebet. Vi har alle en opgave i at blive klogere på området – også byrådet.

Derfor var hele byrådet for en del uger siden inviteret ned i vores Bæredygtighedshus på Jernbanegade i Kolding, og hilse på vores dygtige medarbejdere, se de flotte rammer og ikke mindst at høre om igangsatte aktiviteter.

To af byrådets medlemmer fik mulighed for at løbe med en ”Bæredygtighedsstafet” en ide’, et initiativ eller et projekt efter eget ønske. Jeg tog en af stafetterne på vegne af Venstre i Kolding, og stiller nu det forslag at vi skal i gang i udviklingen af deleøkonomi i Kolding kommune.

Det er der kommet en inspirationsaften ud af, og den løber af stablen torsdag 11/11-2021 kl 1700-1900. Tilmelding inden 7/11 til inspirationsaften på mail: kolding2030@kolding.dk

Det bliver en spændende aften i godt selvskab med bl.a Kristoffer Ravnbøl fra Naboskab. I hverdagen er man velkommen til at kigge ind på Jernbanegade 3 i Kolding, og blive klogere på bæredygtighed – rigtig god fornøjelse.

Ole Alsted &