Freddy Christensen efterlyser attraktive byggegrunde. Vamdrup har i dag byggegrunde på Hvidkærsgårdsvej, en udstykning på ca. 55 boliger. Der er sat 10 grunde til salg, hvor der er solgt 1 byggegrund. Næste udstykning kan komme på Hvidkærgårdsvejs nordlige side, hvor der må bygges ned mod Vamdrup Å. Åbeskyttelseslinjen er på 150 meter. Super byggegrunde med udsigt ned til Vamdrup Å og Vamdrup Kirke.

Udstykning af byggegrunde ved Bønstrup Sø er ikke økonomisk attraktivt, på grund af en sø fredning på 300 meter. Der bliver for få attraktive grunde og grundene bagved kommer til at ligge for tæt op ad jernbanen.

Bønstrup Sø er en perle i sig selv, så lad os nyde naturen ved søen.

Vi skal ikke kun sælge Vamdrup på attraktive grunde, men også på, at vi er en driftig by, med et godt handelsliv, super gode daginstitutioner, skoler, Kongeåbadet og Arena Syd. Endvidere har vi et foreningsliv der blomstrer.

I Vamdrup er der erhvervsgrunde til salg i Bønstrup Industripark, i alt 55.700 m2

Lige uden for Vamdrup har vi den kommende Nordic Synergy Park liggende.

Tiderne ændrer sig, når der kommer gang i salget af jord i Nordic Synergy Park, vil det også have en positiv afsmitning på Vamdrup.

 

af  Yrsa Mastrup (V),
Medlem Teknik- og Bolig