Samarbejde er vejen – også i politik.Valgkampen er forbi. Plakaterne på vej ned. Det nye byråd fundet. Udvalgsposter og kasketter fordelt.

Venstre fik et flot valg og vi er i arbejdstøjet. Vi har absolut flertal og kunne have “ryddet bordet”. Men vi har igen valgt en bred konstituering på tværs af alle partier – og tak til alle partier for at ville være med og tage ansvar.

God lokalpolitik bygger på bredt samarbejde, fælles ansvar for at få løst udfordringerne og sætte de gode ideer – uanset farve – i spil. Vi er vidt forskellige i og har forskellige grundholdninger – lad os bruge det som en styrke i udviklingen af vores fælles kommune.

Men udviklingen af en kommune handler også DIG. Det er også din kommune og dine ideer, der skal på banen. Vi er klar til at lytte, gå i dialog og mødes. Vi vil gå forrest, når det gælder om at sætte borgerne i spil og udvikle løsninger med borgeren helt i centrum. Så du kan også godt trække i arbejdstøjet – vi glæder os også til samarbejdet med DIG.

Fremtidens kommune skaber vi nemlig sammen – alle sammen.

Merete Paarup
Gruppeformand – politisk (V)
Kolding Byråd