Det er en udfordring for mange skoler og institutioner at komme på tur – dels fordi busserne er begrænsede og dels fordi det er dyrt. Det betyder, at man på landet ikke gør brug af de mange fantastiske kulturtilbud vi har i kommunen – netop for børn. Og at bybørnene har svært ved at komme på tur til naturen. Det gør vi nu noget ved.

Jeg har længe kæmpet for at vi skulle have mulighed for at få en model for oplevelsesbusser, så landbørnene kan komme på tur i byen til fx biblioteket, Nicolai eller Legeparken og bybørnene komme i skoven, stranden eller ud og malke en ko. Det er der nu sat penge af til i det kommende budget.

SKOLEBØRN: Der er sat penge af til at skolerne i budgettet for elevaktiviteter, så skoler kan komme på tur. Så skolerne skal blot henvende sig til forvaltningen. Så det kan understøtte mere levende undervisning og den åbne folkeskole. Dét er allerede i gang – så der handler det bare om at få oplevelser på skemaet!

BØRNEINSTITUTIONER/DAGPLEJE: Fra næste år bliver der lavet en forsøgsordning fx inspirereret fra Kulturbusserne i Herning, hvor man booker busser på bestemte dage, hvor man så kan melde sig på. Det betyder, at vi kan få meget bus for pengene til mange flere. Ordningen kommer til at køre næste år som et pilotprojekt!
Vi vil hele kommunen – og nu handler det om at bruge det, så vi kan få børnene ud og opleve alt det skønne vi har i hele kommunen!

Merete Due Paarup
Kolding Byråd
Kulturudvalg og børne/uddannelsesudvalg