Fødevarekontrollen skal ikke bruge unødig tid på kanel i kanelsnegle. De dygtige medarbejdere i fødevarekontrollen skal først og fremmest forhindre, at danskerne bliver syge eller groft vildledt, og så skal kontrollen have bedre tid til at vejlede erhvervet.

De fleste kan formentlig huske listeriasagen fra 2014. Et meget alvorligt udbrud af listeria blev sporet tilbage til en rullepølsevirksomhed på Sjælland, der efter nærmere undersøgelser viste sig at være hovedsmittekilden. I alt blev 41 danskere alvorligt syge, og 17 af dem mistede livet. Det var en ulykkelig og tragisk sag, og efterfølgende afslørede en kritisk gennemgang, at vores listeriaindsats på en række punkter kan blive endnu bedre. Men det var også en påmindelse om, at vi formentligt aldrig – uanset hvor finmasket et system vi laver – kan undgå smitteudbrud. Listeriabakterien er overalt i miljøet, og de fleste danskere vil på et eller andet tidspunkt blive smittet. Lang de fleste mærker heldigvis aldrig noget til det.

Fødevarestyrelsen påbegyndte i marts 2015 en omfattende kontrolkampagne for at kontrollere, om bagerne havde styr på den mængde af kanel, som de bruger i deres i bagværk. Jeg kan sådan set godt forstå, at en del bagere nærmest opfattede det som en hetz. Ligesom fiskehandlere på Vestkysten måber over, at de ikke må tørre fladfisk i havluften efter inspektion fra fødevarekontrollen. På trods af at vi ikke kender til sygdomsudbrud på baggrund af den lokale specialitet.

På min opfordring har Fødevarestyrelsen nu sammen med erhvervet fundet en løsning, som alle er tilfredse med, og som bærer præg af sund fornuft, så man også fremover kan nyde den vestjyske specialitet.

Vi har i Danmark et højt niveau af fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Det skyldes i høj grad, at vi har ansvarsbevidste virksomheder, men også, at vi har en kontrol, der tager fat, når der opstår problemer. Men eksemplerne med kanelsneglene og de tørrede fisk viser også, at prioriteringen i fødevarekontrollen nogle gange er helt skæv.

Jeg mener, at fødevarekontrollen i højere grad skal bruge tid og ressourcer på de områder, hvor der er størst risiko for, at danskerne enten risikerer at blive syge eller snydt. Det er bare et udtryk for et ønske om, at vi bruger lidt mere sund fornuft. Det er jo ikke, fordi vi har ubegrænsede ressourcer til rådighed. Vi har kun et vist antal kontrollører og ansatte, og derfor giver det ingen mening, at over 200 bageres brug af kanel skal kontrolleres. Den pågældende kampagne havde også som formål at vejlede bagerne om brugen af kanel, men vejledning må kunne formidles mere effektivt.

Jeg sætter derfor en ny retning for fødevarekontrollen i Danmark. Det skal fremover være slut med sager om kanelsnegle og tørfisk. Mine krav til Fødevarestyrelsens fremtidige kontrolkampagner er, at de er målrettet de områder, hvor der er størst effekt på fødevaresikkerheden, og at der ikke skydes gråspurve med kanoner, så der ikke bruges over 200 kontrolbesøg på at give virksomheder vejledning om et problem, der er begrænset. I Danmark har vi en af verdens bedste fødevarekontroller, og sådan skal det fortsat være. Nu fokuserer vi den blot endnu mere.

Der er ingen tvivl om, at vores fødevarekontrol er nødvendig. Vi udfører omkring 60.000 kontrolbesøg årligt. Det er lige fra den mindste iskiosk til fabrikken, der producerer døgnet rundt, som får besøg af fødevarekontrollen. Ikke alene er fødevarekontrollen en nødvendig del af den sikkerhed, som danskerne har for, at vores mad og fødevarer ikke gør os syge. Det er også en sikkerhed for, at man kan stole på fødevarer, der er produceret i Danmark. De er i orden.

Derfor er der ikke tale om, at vi skal skære ned på fødevarekontrollen. Vi skal gøre den endnu bedre. Fødevarestyrelsen er f.eks. allerede i fuld gang med flere kontrolkampagner om listeria – både i fiskevirksomheder og i institutionskøkkener. Det er den slags kampagner, jeg ønsker at se flere af i fremtiden.

Det er også vigtigt, at der i fødevarekontrollen er fokus på grov vildledning af forbrugeren. Det kan være, hvis en fødevarevirksomhed f.eks mærker sit produkt, så det fremstår som en bedre kvalitet, end det egentligt har. Den slags snyd og vildledning skal vi selvfølgelig sætte ind over for, og Fødevarestyrelsen er lige nu i gang med en kampagne om vildledende mærkning. Men jeg tror også, at der er mange, der kan huske rejemadsagen for år tilbage og de seks rejer, der dengang manglede for, at det efter reglerne kunne kaldes en rejemad. Den slags sager skal Fødevarestyrelsen fremover ikke bruge sin tid på.

Det fremgår klart med den nye retning, jeg nu lægger for fødevarekontrollen, og det kommer blandt andet konkret til at indgå i planlægningen af kontrolkampagnerne for 2016.

Kontrolkampagnerne for næste år er i øjeblikket i den afgørende planlægningsfase, og kampagnerne vil skulle evalueres efter opstrammende procedurer og ud fra de væsentlighedskriterier, jeg nu har sat: fødevaresikkerhed og grov vildledning.

Kampagner som kanelkontrolkampagnen aldrig blive til virkelighed, og dermed ikke optage vigtige ressourcer fra andre områder.

Efter det indledende filter skal kampagnerne herefter evalueres efter om:

  • Risikoen er stor,
  • Behovet er stort,
  • Om en kontrolkampagne er den rette tilgang, eller om udbyttet vil være større, hvis der i stedet f.eks. bliver vejledt mere ved tilsyn.

Derudover vil der sekundært være behov for at vurdere, om en kampagne lever op til Fødevarestyrelsens indsatser for vækst i virksomhederne eller understøttelse af virksomhederne ved f.eks. nye regler, eller når der er behov for at dele ny viden om fødevaresikkerhed.

Det er klart, at når de kriterier og filtre bliver anvendt, vil kampagner som kanelkontrolkampagnen aldrig blive til virkelighed, og dermed ikke optage vigtige ressourcer fra andre områder.

Konkret vil denne opstrammende procedure og prioritetsændring medføre, at en del af de oprindelige forslag for 2016 vil blive sorteret fra, og vi vil derfor ikke se flere ”kanelkampagner”.

Hvis der alligevel er behov for at iværksætte en kontrolkampagne uden direkte fokus på fødevaresikkerhed eller grov vildledning, skal det udelukkende være for at hjælpe virksomhederne med at forstå og følge reglerne, og det skal begrundes grundigt.

Og kampagner, der i det væsentligste har et vejledningsformål, skal kun gennemføres, hvis et besøg er den mest effektive måde at tilbyde virksomhederne vejledning.

Virksomhederne skaber arbejdspladser og har krav på at blive behandlet ordentligt, og derfor er det vigtigt, at vi ikke unødigt er efter dem, men derimod understøtter og vejleder dem.

På samme måde har danskerne krav på, at fødevarekontrollen bruger ressourcerne og tiden der, hvor der er størst risiko for, at danskerne risikerer at blive syge eller snydt.

Det mener jeg sådan set er ganske fornuftigt og ikke spor for tidligt.

Eva Kjer Hansen
Miljø- og fødevareminister