Inklusion er ikke et tal. Inklusion skal give mening – både for det enkelte barn, familien, klassekammeraterne og læreren. Børn skal have det tilbud, der giver dem den bedste platform til læring. I Kolding prioriterer vi specialtilbud højt, da vi ved det er bedst – både for de børn, der har brug for ekstra støtte og særlige tilbud – og for de børn, der ikke går i specialskole, da der bliver mere ro til at fokusere på læring frem for larm.

Det koster. Det koster naturligvis mere om året, at have en lang række specialtilbud. Men vi tror på at det betaler sig – både på den korte og den lange bane.

Kolding Kommune er ifølge Socialstyrelsen en af de kommuner, der er til stor inspiration for mange af landets øvrige kommuner, når det handler om at hjælpe børn med vanskeligheder videre.

Stor hilsen
Venstre i Kolding

PS. Børnefamilierne kan også mærke 25% billigere SFO og at vi tilfører 19 millioner til folkeskolen de næste 4 år. Investering i børnene – er investering i fremtiden.