Folketinget eller de enkelte ministerier har overblik over, hvordan de mange EU-krav bliver implementeret i dansk lovgivning. Går vi videre i Danmark, end EU-direktiverne kræver? Overimplementerer vi i stor stil, som mange erhvervsorganisationer hævder?

Vi ved det ikke.

Der er ikke noget overblik i ministerierne. Til trods for at spørgsmålet om overimplementering har været debatteret i årevis, er det kun ved en gennemgang fra sag til sag, at ministerierne kan svare på spørgsmålet.

For nylig på P1 sagde fødevareminister Dan Jørgensen, at ”man i langt størstedelen af tilfældene ikke kan sige, at overimplementering af EU-lovgivning gør sig gældende”. Da jeg bad ham dokumentere det, svarede han, at ”medlemsstaterne i EU er meget forskellige, og der vil derfor kunne være nationale forskelle og hensyn, der skal tages i betragtning ved gennemførelse af EU-regler.” Og at han i øvrigt ikke kunne ”udarbejde en meningsfuld liste” over de danske implementeringer gennem de seneste år.

Hvilket arrogant svar. Hver eneste dag kæmper landbrug og fødevarevirksomheder for at klare sig i konkurrencen med kollegaer i andre lande. Så må det være et rimeligt krav at stille til den ansvarlige minister, at han i det mindste har kendskab til, om de krav, der stilles til virksomheder i Danmark, adskiller sig fra andre lande.

Det kan give god mening at stille højere krav. For eksempel er den skrappe og omfattende danske fødevarekontrol afgørende for adgangen til en lang række af eksportmarkederne. Ligesom det kan mindske brandrisikoen, hvis man stiller skrappere krav end dem, der fremgår af EU-minimumsdirektivet. Men vi skal vide, hvorfor vi gør hvad, og hvordan vi gør det.

Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet indeholder forslag til ministerierne om, hvad de bør gøre i forbindelse med implementering af EU-regler. Heri hedder det, at ministeriet i et lovforslag bør sørge for, at det klart fremgår, hvilke dele af et lovforslag der er ”EU-relevante”, og hvilke der ikke er. Er der tale om en overopfyldelse af EU-retlige minimumsforpligtelser, bør dét og konsekvenserne heraf anføres.

Men i hvilket omfang det rent faktisk sker, er der ingen, der ved.

Jeg foreslår derfor, at der fremadrettet stilles krav om, at der i alle tilfælde skal ske en orientering af Folketinget. Når implementeringen sker via et lovforslag, skal det klart fremgå, hvilke elementer der er baseret på EU-regler, og hvilke der ikke er. Der skal være en særskilt begrundelse for de elementer, der ikke er EU-relevante, ligesom de skal konsekvensberegnes, så effekten af dem er velkendte. Sker implementeringen administrativt, skal det samme gælde, og Folketinget skal orienteres via fagudvalg og europaudvalg.

Vi skal simpelthen have skabt transparens omkring den måde, vi i Danmark implementerer EU-lovgivningen på. Det kan sagtens være, at vi på en række områder har et politisk ønske om at stille skrappere krav end dét, der kræves i de fælles EU-regler. Men så skal vi gøre det med åbne øjne og være villige til at argumentere for, hvorfor det er den rigtige løsning.

Eva Kjer Hansen
medlem af Folketinget for Venstre
formand for Europaudvalget