Der er endelig kommet gang i diskussionen om, hvordan en restriktiv fortolkning af planloven spænder ben for beboere i kystzoner og landdistrikter. Nu må der findes en løsning, som sikrer, at det er muligt at leve og bo i vores natur, samtidig med at vi passer godt på den.

Beboere ved kysten må fjerne trappenedgange og bænke på stranden, og de må fjerne brændeskure og nybyggede, flotte terrasser på deres grund. Alt sammen fordi Naturstyrelsen har vurderet, at anlæggene er i strid med planlovens bestemmelser. Samtidig ser vi, hvordan reglerne bremser boligbyggerier og etablering af virksomheder i vores landdistrikter.

Men hvem er det så loven skal tilgodese? Grunden til at vi skal passe på naturen er jo netop, at vi får glæde af den.

Det har aldrig været meningen, at beboere ved skov og strand ikke skal have adgang, kunne bruge dem aktivt og nyde den gode udsigt. Efter min mening, er der et hensyn at tage til de mennesker, der bor og ejer de områder, zonerne er omfattet af. Men som reglerne håndhæves i dag, kan den smukke natur være til mere besvær end nytte. Der synes næsten at være en idyllisk forestilling om en ugenert udsigt fra en lystyacht på Lillebælt, frem for at give beboere ved skov og strand mulighed for at bo der.

Venstre har kaldt miljøministeren i samråd om problematikken. Hvis regeringen virkelig vil yderområderne, sikrer den også, at reglerne fortolkes mere lempeligt. Det har da vel aldrig været meningen, at naturen skulle stå som museum.

Eva Kjer Hansen
medlem af Folketinget for Venstre
formand for Europaudvalget