www-thump-eva

Om
Jeg har været medlem af Folketinget for Venstre siden 1990 og har en periode også været medlem af Europa-Parlamentet. Årene har været fyldt med politiske diskussioner og udvikling af vores samfund i en mere liberal retning. Jeg har været social- og ligestillingsminister og fødevareminister, og nu er jeg Miljø- og fødevareminister. Derudover er jeg bestyrelsesmedlem i Team Rynkeby Fonden (cykling) og formand for Akademiet Bocuse d’Or Danmark (gastronomi).

Mærkesag
Alt for ofte er politikeres svar på et problem nye restriktioner eller forbud. Den tankegang vil jeg gerne have ændret. Det er ikke til at holde ud at leve i et samfund, hvor der ikke er plads til selv at tage ansvar.

For politikere i Folketinget er det vigtigt at indse, at de ikke kan diktere sig til vækst og udvikling. Til gengæld kan de skabe rammerne og give frihed, så virksomheder kan gøre dét, de er bedst til.

Også kommunalbestyrelserne skal have mere frihed. Gode lokale initiativer skal ikke bremses af bureaukrati, når de ellers kan løse lokale problemer. I yderområderne såvel som i byerne er der stærke lokale kræfter på rådhusene og i erhvervslivet, der ønsker frihed til at skabe vækst og velstand.

Hvis vi giver mere spillerum, får vi også bedre løsninger. Forbud, restriktioner, påbud og regler skal begrænses til fordel for mere frihed og ansvar.

Udgangspunktet for mit politiske arbejde er forankret i Kolding og Trekantområdet. Her er jeg så heldig at have et utroligt aktivt netværk, der gør mig opmærksom på de problemer, som sydjyderne oplever i dagligdagen. Lokale henvendelser er afgørende for mit arbejde og bidrager med input til, hvordan vi løbende kan stramme vores lovgivning op og gøre den mere fleksibel og nemmere at navigere i.

Motto
Mindre snak, mere action!

 

Kontakt

Mail: eva.kjer.hansen@ft.dk
Telefon: 33 37 45 13

Er vi venner på Facebook https://www.facebook.com/evakjerhansen?fref=ts
Følger du med på Twitter https://twitter.com/EvaKjerHansen