Folkeskolereformens mål er indiskutabelt. Men metoden kan og skal diskuteres. Et af problemerne er de lange skoledage. Jeg oplever, at mange børn ikke længere kan nå eller orker at komme afsted til sports- og fritidsaktiviteter i samme omfang som tidligere. Jeg er enig i, at vi skal sikre, at vores børn bliver så dygtige som de kan – og at faglige kundskaber er vejen til meget…

Men det er helt basalt for mig, at læring foregår mange steder. Til spejder, sport, saxofon eller noget helt fjedre. Aktiviteter man dyrker, fordi man brænder for det. Et frirum fra skolen, andre venner og andre voksne end dem i skolen. Voksne, der gør det frivilligt – fordi de også brænder for det. Her kan man også blive hjælpetræner, patruljeleder eller leder af bandet. Mange af de evner og erfaringer jeg har i dag – tilskriver jeg i høj grad, at jeg blev udfordret som patruljeleder, seniorleder og senere som aktiv i spejdernes uddannelseudvalg, bladudvalg og som leder af større events. Og sådan tror jeg at rigtig mange har det.

Hvis vores børn og unge ikke får rod i det frivillige foreningsliv og finder det de brænder for. Så kommer vi til, at miste noget rigtig vigtigt i vores samfund. Hvis du ikke får startet til badminton, billedkunst eller bass, så får du heller ikke chancen for at tage de næste skridt. Så kommer vi på sigt til at underminere hele vores frivillige foreningsliv, fordi vi ikke får et rekrutteringsgrundlag for fremtidens ledere, trænere og instruktører. Vi misser chancen for at give de unge udfordringer, de aldrig vil få i lektiecafeen eller fordybelsestimer.

Det gælder både dem der har det let og dem der har det svært i skolen. Den der aldrig rigtig bliver gode venner med skolen skal have mulighed for at udvikle sig via fritidsinteresser. De skal have muligheder for læring på andre måder og med helt andre rollemodeller. Og dem der vil dyrke deres talenter inden for musik eller sport har brug for tid til træning. Vi har brug for at alle får mulighed for at dyrke deres talenter.

Arkitekterne til Folkeskolereformen havde tænkt det smart… det fixer vi i skoletiden. Men i skoletiden er den frivillige fodboldtræner på arbejde eller studerer. Regnestykket går simpelthen ikke op. Vi skal have en ny lommeregner i brug. En lommeregner, der ikke bare regner i timer og boglig læring – men som regner i hele mennesker og læring for livet.

Børn, lærere og folkeskolen bliver målt og vejet – og det giver også mening. Men det kunne også være et mere interessant mål, at se på hvordan vi skaber rammer, så flest mulige får chancen for at finde deres passion i fritiden. At vi også vælger at se på at frivillighed og medborgerskab som en vigtig kompetence. At vi sikrer at fremtidens unge ikke bare kan læse og regne – men de bliver livsduelige medborgere, der tager ansvar for fremtiden.

Vi skal skabe læring for livet – hele livet!

Merete Due Paarup
Byrådsmedlem, medl. børn- og uddannelsesudvalget