Forlænget weekend til 50 millioner? Socialdemokratiet kalder DGI Landsstævnet for en forlænget weekend til 50 mio kroner?
Hold da op – så har man hørt det med! Vi har netop i et fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Fritid og Idrætsudvalget drøftet det kommende DGI Landsstævne i 2021. Det kræver 100% politisk opbakning at arbejde videre med sagen, det er der ikke fra S,SF og Ø – ikke engang at undersøge nærmere, hvor er det ærgerligt.

Venstre ser et sådan stævne som en kæmpe folkefest, hvor hele KOMMUNEN kunne være med. Tusindvis af kommunens frivillige ville få en oplevelse for LIVET. Masser af nye relationer kunne skabes, minder omkring Kolding Kommune kunne gemmes i hjertet i masser af gæster.

Denne mulighed kunne have åbnet for Idrætsbyen i Kolding, og selvfølgelig ville mange af midlerne blive brugt på fysiske rammer, så de fremover stod til rådighed for byens borgere.

Socialdemokratiet udtaler at vi jo bare kan kigge på det når der igen er penge i kassen. Vi ved jo ikke hvordan det ser ud om 5 år?!? Kommunerne bliver vel ved med at blive presset på den måde det sker i øjeblikket. Med den indstilling kommer DGI´s Landsstævne til at blive oplevet i fjernsynet i Kolding fremover – trist!

Ole Alsted
Byrådsmedlem (V)
Næstformand Fritid og Idrætsudvalget