POSITIV SPIRAL: Kolding Kommune er igen inde i en positiv udvikling. Ja, der er stadig masser der skal gøres. Der er stadig masser af udfordringer. Og der er ingenting der kommer af sig selv. Man kan vælge at fokusere på det positive og knokle for at komme videre eller man kan vælge at brokke sig og grave sorte huller… Vi har valgt det første!

90.000 INDBYGGERE
Kolding kommune netop har rundet 90.000 indbyggere. Det er ganske enkelt ikke rigtigt, at Kolding er gået i stå. Bosætningen er i stærk fremgang, og indbyggertallet er nu på over 90.000. Venstre har masser af bud på, hvordan vi kommer videre endnu, herunder en reduktion på 25 % af SFO forældrebetalingen.

Vi vil videre!

800 NYE ARBEJDSPLADSER
Socialdemokraterne påstår, at der er mistet 2200 arbejdspladser, men sandheden er, at der sidste år blev skabt over 800 nye arbejdspladser, så vi nu har den laveste arbejdsløshedsprocent siden 2009. Kurven er knækket. Vi vil skabe 3000 nye jobs.
Det er vores ambition og mål – og vi har en lang række konkrete bud på hvordan!

Vi vil videre!

EFFEKTIVISERING
Da Venstre overtog magten for fire år siden efter 47 års socialdemokratisk styre var det ét stort rod. Det har krævet en stor indsats at rydde op. Vi har effektiviseret for 170 mio. uden serviceforringelser, skåret antallet af direktører fra 9 til 5 og reduceret ledelseslagene fra 7 til 5. Men der er stadig meget oprydning at gøre, der er stadig meget effektivisering, nytænkning, der kan hentes!

Vi vil videre!

TOP 10 ERHVERVSKOMMUNE
Nej, Kolding er ikke gået i stå. Fakta: Kolding befinder sig i top 10 som erhvervskommune – målt i 2013 af Dansk Industri. Og vi har en lang række initiativer, der skal hjælpe det på vej. Og jeg har som formand for erhvervsrådet set hvordan Business Koldings folk knokler ffor at hjælpe iværksættere godt på vej, tiltrække virksomheder til Kolding og skabe vækst for dem der er her. Vi sidder ikke på hænderne!

Vi vil videre!

TOP 20 KOMMUNEINDEKS
Kolding ligger nr. 20 på Berlingskes kommuneindeks, som den bedste kommune i Region Syddanmark, når der ses bort fra Fanø kommune. Det kan vi da godt være stolte af! http://www.b.dk/kommunalvalg/kommuneindeks

Vi vil videre!

ÅRETS UNGDOMSKOMMUNE…
Der er masser af positive historier og medvind på vejen – og vi skal huske at fokusere på alle de positive historier. Vi skal huske at vi har en god kommune inde i en positiv udvikling.

Vi vil videre!

Men i stedet for bare at brokke og fokusere på at det negative, så har vi i Venstre valgt at hejse flaget, tage ja-hatten på og fokusere på ALT DET POSITIVE DER SKER – og resten knokler vi med at gøre bedre. I stedet for bare at være negative og skyde alle andres ideer ned. Vi valgt at komme med vores bud på hvad vi vil og hvordan vi vil videre…

Jeg vælger en borgmester, der hejser flaget, taler vores kommune op og er i (sam) arbejdstøjet for at gøre en forskel. Han har brug for det stærkeste hold! Jeg er klar til at være en del af holdet, der kan, vil, tør og gør en positiv forskel for vores allesammens kommune.

Vi er igang – og vi vil videre!

af Merete Due Paarup,
byrådskandidat for Venstre