På sidste møde i Børneudvalget besluttede vi at få startet en proces op omkring aftenpasning for børnehavebørn i Kolding kommune. Baggrunden var en henvendelse fra den forældregruppe, som nu har aftenpasning i vuggestue og snart får brug for det i børnehaven, da børnene jo bliver ældre.

Med længere åbningstider i butikkerne, flerholdsskift på mange produktionsvirksomheder og kommende akutsygehus må behovet for fleksibel pasning være stigende her i kommunen. Det går vi nu i gang med at undersøge med et opstartsmøde i Nordstjernen, Nørremarksvej 18, 6000 Kolding tirsdag d. 9. april kl. 19.00. Så mød op til en drøftelse af fremtidige ønsker og behov!

Tanya Buchritz
Kolding Byråd
medlem af Børneudvalget